Misuzo i luften
Hvorfor nu det?
En hjemmeside for sexafhængige og deres partner/pårørende?
Sjovt nok er sexafhængighed for mange behandlingssteder blevet et biprodukt til en traditionel 12 trins behandling eller rettere sagt en afhængighed, der kan bruges til at fylde op i grupper med en uskøn blanding af alkoholikere, ludomaner, overspisere og andre der har brug for hjælp.
Som så mange gange før, når 12 trins behandlingen misbruges, er det dels af økonomiske årsager og dels pga. af uvidenhed. Der fokuseres på afhængigheden, som tilpasses behandlingen og ikke den sexafhængige – så reelt ydes der ingen hjælp, men gives endnu et nederlag og en forlængelse af afhængigheden.
En lidt underlig ide at tilbyde samme behandling til så forskellige grupper – altså fra alkohol til overspisning og så i ramme alvor påstå at der er det samme og næsten endnu værre, at tro på det.
Historierne fra sexafhængige, der har været i kløerne på ovennævnte model en ikke skønne – men gav os lysten til at vise at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at hjælpe på den sexafhængiges betingelser.
Så efter en del henvendelser og forløb med sexafhængige og deres partnere – besluttede vi, at hvis vi skal hjælpe, så skal det foregå på en ordentlig og professionel måde.
Derfor startede vi med at få efteruddannet dem der skulle yde hjælpen, samt med at få lavet et screeningskoncept og behandlingskoncept der gør det muligt at tilbyde en gennemskuelig behandling med involvering af partneren – hvis dette er nødvendigt.
Hjemmesiden www.misuzo.dk er målrettet sexafhængige og deres partnere , som ikke længere behøver at føle sig betragtet som et ”tillægsprodukt” – men nu kan få en hurtigt og målrettet behandling.
Vi er godt klar over, at det er noget af en position vi sætter os i og er derfor selvfølgelig interesseret i samarbejde – med relevante fagpersoner omkring den sexafhængige og hans/hendes partner.
I uge 12 starter vi den første gruppe for partnere til sexafhængige – evt. efter de har været gennem et individuelt samtale forløb.
Vi glæder os. Ikke kun på egne vegne – men også på de sexafhængige og deres partneres vegne.