Adfærdsmønstre og symptomer på sexafhængighed

‘Forskning viser, at sexafhængighed har et meget stort sammenfald med følelsesmæssig omsorgssvigt, fysiske overgreb og/eller seksuelle overgreb i barndommen’

 

At vige udenom virkeligheden og ignorere personlig sikkerhed og sundhed, er typiske symptomer på sexafhængighed.

keyloveDer er genkendelige adfærdsmønstre der indikerer en sexafhængighed. Til at hjælpe professionelle til at afgøre hvorvidt der er tale om sexafhængighed, har Dr. Carnes udviklet en Sex Afhængigheds Screening Test (SAST), en test specielt konstrueret til dette formål.

En diagnose af sexafhængighed skal kun stilles af en psykolog, læge eller dertil uddannet terapeut.
Følgende adfærdsmønstre kan indikere sexafhængighed. Personer som ser disse adfærdsmønstre hos sig selv, eller en de holder af, burde søge professionel hjælp:

1. Acting out – eksempler på seksuel adfærd der er ud af kontrol:

  • Tvangsmæssig onani
  • Overdreven brug af pornografi
  • Kroniske affærer
  • Ekshibitionisme
  • Farlig sex
  • Prostitution
  • Anonym sex
  • Voyeurisme

2. Oplever alvorlige følger på grund af sin seksuelle adfærd, og en manglende evne til at stoppe, på trods af disse følger.

De skadelige konsekvenser kan omfatte:

  • Tab af partner eller ægtefælle
  • Alvorlige problemer i ægteskabet eller parforhold
  • Mistede muligheder karrieremæssigt
  • Uønsket graviditet
  • Aborter
  • Selvmords tanker
  • Selvmords forsøg
  • Udsat for AIDS og eller alvorlige kønssygdomme
  • Løber risiko for at blive anmeldt for alt muligt, fra små krænkelser til voldtægt

 

3. Fortsætter den selvdestruktive adfærd, på trods af konsekvenserne.

4. Et vedvarende ønske om eller forsøg på at kontrollere og begrænse sin seksuelle adfærd.

5. Seksuelle (tvangs)tanker og fantasier bliver den primære strategi for at håndtere livet.

6. Øget behov for flere eller vildere seksuelle oplevelser, fordi det nuværende niveau ikke længere er tilfredsstillende.

7. Humørsvingninger.

8. Bruger meget tid på tanker og aktiviteter af seksuel karakter, eller på at komme sig efter seksuelle oplevelser.

9. Forsømmer eller fravælger sociale, jobmæssige, eller rekreative aktiviteter på grund af seksuelle aktiviteter.