Kærlighedsafhængighed

Love addiction – kærlighedsafhængighed – en lidelse hvor personen gentagne gange bliver involveret i indviklede, intense, ”medafhængighedsforhold”,  på trods af at disse forhold eller partnere er destruktive for personen.

Kærlighedsafhængighed er ikke en anerkendt lidelse, men verden over er der tusindvis af mennesker i behandling på grund af deres afhængighed af kærlighed.Lidelsen har mange fællestræk med medafhængighed, og rigtig mange mennesker udsat for tidlige traumer, har problemer med denne form for afhængighed.

Symptomer på at du er kærlighedsafhængig:

  • Du går fra det ene forhold til det andet, eller har gang I flere end et forhold af gangen.
  • Du føler dig meget alene og ofte desperat hvis du ikke er i et forhold.
  • Du kan bruge sex eller intense forhold for at dulme smertefulde følelser.
  • Du har et meget romantisk billede af parforhold og du bebrejder din partner ikke at leve op til det billede.
  • Du kan ikke give slip på et forhold der er skadeligt for dig, selvom du har lovet selv og andre, at nu er det slut.
  • Igen og igen indleder du et forhold til en person der ikke er følelsesmæssigt til stede, eller som misbruger dig.
  • Du bruger så meget tid på intriger, romantiske fantasier og tvangstanker at det forstyrrer dit liv.

netdatingKonsekvenserne af kærlighedsafhængighed er varierende. En kærlighedsafhængig vil ofte have mange forhold og intimitetsproblemer. Forskellen på en almindelig forelskelse og kærlighedsafhængighed er, at du som kærlighedsafhængig søger at få dulmet en indre smerte gennem forholdet til andre, og at dette behov ofte ender med at invalidere dig, så du ikke er i stand til at deltage i et almindeligt hverdagsliv.

Andre eksempler på konsekvenser af kærlighedsafhængighed:

  • Angst og/eller depression
  • Øget risiko for kønssygdomme (også for partner)
  • Mistet arbejde
  • Selvdestruktiv adfærd (alkoholisme, overspisning, cutting osv.)

Ofte har kærlighedsafhængige et lavt selvværd og en mangel på en egen-identitet og deres afhængighed kan resultere i tvangsmæssig, kontrollerende adfærd.

Årsagerne til kærlighedsafhængighed ligger ofte i barndommen eller i teenagetiden. Tidlige traumer, omsorgssvigt, følelsesmæssigt fravær fra forældre, misbrug, kritisk sygdom i familien (herunder også psykiske lidelser), angst og depression kan være faktorer.

TEST DIG SELV: Er du kærlighedsafhængig?